Put and Take i naturskønne omgivelser

Nørreris Put & Take er en fiskesø, der er beliggende i et naturskønt område i det smukke Sydhimmerland. Her er der udsigt til Hjarbæk Fjord kun 600 meter væk, og der er både skov, eng og golfbane i området. Der er i alt tre put and take-søer, hvoraf de første blev etableret i 2006. Her blev en tidligere dyrket mark opdæmmet, og vandet kom fra tre kilder i området. I 2012 blev der udvidet med endnu en sø, så der i dag er en stor sø med regnbueørreder på 1 – 3 kg, en lille sø med mindre men mange udsatte ørreder, og en sø med specielle og store ørreder. Put and take-søerne er velegnet til fluefiskeri, da der ikke er tæt bevoksning omkring dem, og de bliver brugt af både hobbyfiskere firmaer og familier. 

Udsigt over søerne.

Familievenligt område

Planlægger I en familietur til en fiskesø, så er Nørreris Put & Take et oplagt valg. Her er der borde, bænke og læskure, hvor I kan tage en pause fra fiskeriet. I kan også medbringe mad, da der er køleskab og grill til fri afbenyttelse. Der er desuden et rigt dyreliv i området, så hvis ikke alle er interesseret i fiskeri, kan I gå på opdagelse i naturen og få nogle gode oplevelser der. Området er cirka 4 ha, hvoraf søerne dækker 1,5 ha, så der er rigeligt plads til udfoldelse. Det er desuden handicapvenligt, for søbredden er flad de fleste steder, og græsset slås regelmæssigt.

Besøg os året rundt

Nørreris Put & Take holder åbent året rundt, og hvis der kommer is på fiskesøerne, slår vi hul på isen og inviterer til isfiskeri. Man kan leje fiskestænger ved søerne. Vi står også gerne for at arrangere skoleudflugter, polterabend, familiedag, fødselsdag, eller hvad I har af ønsker. Vi har en stor pavillon med plads til 60 personer, som I kan reservere. Kontakt os på telefon 4040 8489 for at høre mere. Vi er beliggende på Nørrerisvej 9 i Skals tæt ved Skive og Viborg, og der kan parkeres rundt om søerne.

Se også udsætning på facebook - klik her!

Fiskekonkurrence lørdag den 24. juni kl. 09.00 Se opslag i hytten eller på FaceBook.

Medlem af Danske Ørredsøer.